I weekenden flotter Louis sig og laver friskbagte boller til os alle: De smager super godt, og er nemme at lave, man skal dog lige huske at lave dejen aftenen før.
De er sprøde udenpå og bløde og saftige med lufthuller inden i. Helt uden æltning. Hævning natten over og skal stilles køligt, gerne i køleskab.
Ca. 12 boller
Husk: lav dejen aftenen inden.
Bagetid: 15-18 min.
Grader 225 over/undervarme + varmluft
Mælkefri
Ingredienser:
· 5 dl. Vand
· 20 g. Gær
· 1 spsk. Sukker
· 50 g. Græskarkerner
· 50 g. Solsikkekerner
· 100 g. Rugmel
· 2-4 g. Salt
· 315 g. Hvedemel
Fremgangsmåde:
Aftenen inden
1. Opløs gæret i vandet.
2. Rør sukker, græskarkerner, solsikkekerner og rugmel i.
3. Rør til sidst salt og hvedemel i, til en grødlignende, flydende konsistens.
4. Dæk med låg eller fugtigt klæde, og hæv køligt natten over.
Om morgenen
1. Tænd ovnene på 225 grader over/undervarme + varmluft
2. På en bradepande med bagepapir, placeres 12 boller med to spiseskeer.
3. Når ovnen er varm skal bollerne ind evt. Med en kvart dl. vand smidt ind i bunden for at forhindre hurtig skorpedannelse.
4. Bag i 15-18 min.
5. Køl af og nyd.