Chokoladekagen til en hver lejlighed.


Chokoladekagen til en hver lejlighed.

Denne chokoladekage laver vi stort set til alle større arrangementer vi holder og også gerne hvis vi får en familie-craving. Opskriften er fra da jeg; Malene, arbejdede i SFO for mange år tilbage. Jeg bagte 4 bradepander hver fredag, og denne opskrift storhittede hos børnene.

 

Tip til pynt:

Glasur med frugtfarven blå og lidt gul bliver en smuk turkisfarve, og fungere god til havfrue/hav tema.

 

Opskriften er til en bradepande. Bagetid: 30 min.

Grader: 200° varmluft

Mælkefri

 

Ingredienser:

·      750 g sukker

·      6 æg

·      6 tsk. vaniljesukker eller 1 tsk. vaniljepulver

·      3 tsk. bagepulver

·      3 dl. kogt vand

·      350 g mel

·      450 g kokosolie

·      ½ tsk. salt

·      12 spsk. kakao med top (mørk)


Fremgangsmåde:

1.     Tænd ovnen

2.     Stil kokosolien i en ildfast skål eller støbejernsgryde i ovnen imens den varmer op. Tag den ud når den er helt smeltet. Og lad en køle lidt af. Imens du venter på den smelter og køler ned, forsæt med nedstående.

3.     Skål 1: Sukker og æg røres sammen og piskes let til det danner hvid skum på toppen.

 4.     Skål 2: Bland mel, vanilje, bagepulver og kakao sammen, og sigt i skål 1 lidt efter lidt, imens det røres sammen.

5.     Tilsæt kokosolie lidt efter lidt og rør forsigtig i.

6.     Kog vandet og tilsæt lidt efter lidt og rør forsigtigt. Dejen er tynd.

7.     Hæld dejen i en smurt bageplade eller med to stykker bagepapir der overlapper hinanden. Kom eventuelt et par dråber vand imellem de to stykker papir så de klister lidt sammen. 

8.     Bag herligheden i midten af ovnen i 30 min. på 200°. Hold øje med kagen, da den kan være svar at vurdere om den er færdig da der ikke er smør i min kokosolie.

9.     Pynt som du ønsker. Vi ender oftest med glasur af flormelis og vand og en frugtfarve og krymmel efter andledning.